Vælg en side

Handelsbetingelser

www.uncoverthegame.dk ejes og drives af:

UNCOVER the game ApS,

CVR-nr. 44281023

mail: hej@uncoverthegame.dk.

Adresse: Løgstørgade 2, 2100 København Ø

Disse salgs- og leveringsbetingelser gælder for køb af varer på uncoverthegame.dk til levering i Danmark, medmindre andet er aftalt.

§1. BESTILLING OG BETALING

uncoverthegame.dk er åben 24 timer i døgnet, og du kan derfor næsten altid handle. Det kan dog ske, at vi lukker webshoppen grundet vedligeholdelse. 

Du vælger den eller de vare(r), du vil købe, og lægger dem i “kurven”. Du kan frem til selve bestillingstidspunktet rette i indholdet af kurven, og du kan løbende tjekke indholdet samt prisen for varerne.

På uncoverthegame.dk kan du betale med følgende betalingsmetoder:
Dankort/Visa Dankort
Visa
Visa debit
Mastercard
MobilePay

Vi tager ikke gebyr for betaling. Beløbet for ordren hæves først på den konto, der er tilknyttet betalingsmidlet, når varen afsendes.

§2. LEVERING

Hos uncoverthegame.dk tilbyder vi levering med dao. Vi tilbyder både hjemmelevering, levering til din arbejdsplads samt levering til dao pakkeshop. Prisen for levering oplyses ved bestilling og vil fremgå af det samlede beløb, før du godkender ordren.

Du kan forvente at modtage din bestilling inden for 2-4 hverdage. I perioder med stor bestillingsaktivitet, som under kampagner, kan der forekomme længere leveringstid. Vi gør en dyd ud af at pakke og levere dine produkter i perfekt stand og så hurtigt som muligt. 

Hvis vi er udsolgt og tager imod forudbestillinger, bedes du forholde dig til den leveringsdato, der står på hjemmesiden og på din ordrebekræftelse. Hvis din ordre indeholder forudbestilte varer, sendes din ordre samlet når disse varer igen er på lager.

Vi leverer ikke til Grønland og Færøerne.

Uafhentede pakker: Bliver pakken sendt retur fra pakkeshoppen, kan vi opkræve de reelle udgifter til returnering, som vi bliver pålagt af fragtfirmaet. Hvis du ønsker at få tilsendt varen på ny, skal du selv betale for ny fragt ved genlevering. 

§3. FORTRYDELSESRET

Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. 

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Bemærk, at du ikke kan fortryde dit køb, hvis du har åbnet spillet og dermed gjort brug af det. Dette er et spil, der kun kan spilles én gang af hver gruppe/person – derfor denne regel. 

Har du ikke brugt dit spil, og vil du gøre brug af fortrydelsesretten, skal du sende en mail til hej@uncoverthegame.dk med besked om, at du vil fortryde dit køb samt navn og ordrenummer.

Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.

§4. RETURNERING

Du skal sende din ordre retur til UNCOVER the game ApS uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal selv afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen.

Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind. Du bærer selv risikoen for pakken/varerne, indtil de er hos os. Gem derfor postkvittering samt eventuelt track-and-trace nummer. 

§4.1 VARENS STAND, NÅR DU SENDER DEN RETUR

Da der er tale om et spil, som kun kan spilles én gang per gruppe, kan man kun sende spillet retur, hvis spillet er uåbnet. 

Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.

§5. TILBAGEBETALING

Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage, såfremt varen er uåbnet som beskrevet under 4.1.

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger, senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen. 

Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet. 

Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen.

Varen sendes til:
Korsørgade 44, 3th

2100 København Ø

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.

§6. REKLAMATION

Når du handler hos uncoverthegame.dk, har du som forbruger 24 måneders reklamationsret. Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, få pengene tilbage eller få afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtigt brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Du kan reklamere ved at kontakte os via mail på hej@uncoverthegame.dk.

Bemærk at UV-lygten i “Sommernattens hævn” kommer med indsatte batterier. Hvis den ikke lyser længere skal der bruges 4x LR41 knapcelle batterier. 

Du vil som udgangspunkt modtage en returseddel på mail, som du skal printe, udfylde og vedlægge varen, når du returnerer.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine rimelige fragtomkostninger til at sende varen retur til os. Hvis reklamationen ikke er berettiget, skal du selv afholde udgifterne til transport, herunder vores fragtomkostninger til returnering af varen efter undersøgelse. Husk, at varen altid skal sendes i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse. Du har selv ansvaret for varen, indtil vi modtager den. Gem derfor postkvittering inklusiv oplysning om fragtomkostninger samt eventuelt track and trace nummer.